Udskriv

Tønder Kommune og Fugleværnsfonden arbejder i 2011 – 2016 sammen for at forbedre forholdene markant for den truede højmosenatur i Sølsted Mose og for hjælpe den sjældne fisk dyndsmerlingen, der kun findes her i Danmark. Projektet støttes af EU’s LIFE program, Fugleværnsfonden, Tønder kommune samt A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond og 15. Junifonden. Naturstyrelsen bidrager også til projektets realisering.

Det er overordnede mål med EU LIFE Sølsted mose projektet er at genskabe større arealer med aktiv højmose, blandt andet ved at øge vandstanden i mosen, mindske næringsstofbelastningen og rydde store områder med træer og buske, der i de seneste 50 år har forvandlet den gamle høj- og tørvemose fra et åbent til tilgroet landskab. Et andet vigtigt delmål er at sikre dyndsmerlingen, men også planter, insekter, dyr og fugle, som er tilknyttet højmoser, vil få bedre vilkår. Altså en indsats for at bedre biodiversiteten i Sølsted Mose. I forbindelse med projektet vil der også - i dele af mosen - blive etableret gode publikumsfaciliteter. Samlet set omfatter projektet naturforbedringer på 240 ha.

EU's information om projektet kan downloades her/Download EU information on the project 

Læs mere om naturtypen aktiv højmose her